Blev hentet kl 8 af vores lokale guide og chauffør som kørte os til toget. På grund af regntid afgår toget ikke fra Cusco men fra Valle Sagrada. Fin biltur gennem landbrugsland - alt er med håndkraft. I dalen er de specielt kendt for at dyrke majs - der fndes 35 forskelllige sorter.
På stationen blev vi fint modtaget og fik anvist vore pladser i Hiram Bingham Toget (drives af Orient expressen) og fik på udturen brunch i form af tre retters menu. Der er to spisevogne og to bar vogne hvoraf den sidste har åben platform bagerst. Det var et fint sted at stå og kigge Urubamba floden. Toget er bestemt ikke et ekspretog - godt tre timer om at køre 57 km, men skinnerne er yderst skæve og ujævne så det gynger noget selv ved den lave fart.
Efter ankomst til Machu Picchu by bliver man transporteret op til indgangen i busser det tager 25 min af en ujævn grusvej med 18 hårnålesving. Ved indgagen viser man billet og pas.
Selve Machu Picchu er næsten ubeskivelig - en wow oplevelse. Placeringen oppe på bjergryggen med store bjerge udenom, størrelsen og de mange meget velbevarede terasser og bygninger gør at man bliver helt mundlam. Vi var 8 personer til en guide - turen tog godt tre timer og var pænt strabaserende det er næsten udelukkende trapper uden gelænder, ujævne og smalle. Veronica som vores guide hed var meget fin til at fortælle og forklare. Vejret var solskin med enkelte dryp hvilket gjorde sit til at oplevelsen blev så stor. Vi mødte vilde lamaer som bare kom brasende ned af stien og så vilde chincillaer, vi så også en kolibri. NO tog turen op omkring vagtstuen for at få et billede ligesom de officielle, det var lidt drøjt - men så gjorde det godt at komme ned og få te og kolde drikke. Fem minutter efter vi havde sat os styrtede det ned - flot planlægning.
Rædselsfuldt mange souvenir sælgere omkring stationen.
Toget ventede og i skumringen fik vi en fire retters menu. I buldermørke nkom vi til Valle Sagrada og blev samlet op igen og kørt til hotellet. Benene er lidt ømme.
På hotellet mødte vi lige Jose som hjalp den første aften, og han kom over og tog pænt afsked med Kirsten - lidt rørende.
Der er ingen billeder - computeren vil ikke læse memorykortene.
I morgen er en flyve dag - vi bliver hentet 7.15 og er fremme i Santiago igen ved 19 tiden, der er to timers tidsforskel fra Peru til Chile. Dagen efter går turen til Insignia.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar