Videre fra Del Mar

Det blev en helt fantastisk after på Michelin niveau, især kombinationen af østers med tatar af Kobé kød, steelhead(laks) eller tun var noget helt extraordinært. Det var ren luksus og service for alle pengene. Til morgenmad omelet med masser af krabbekød, tomaters og avocado, wauw det var godt og vi var mætte hele dagen. Morgenstunden på stranden og kiggede på surfere. Tog så bilen ad 101 nordpå via Solana Beach og drejede ind på interstate 5 ved Ocean drive.
Det var næsten som at flyve pludselig at komme op i fart så med 60 mph drønede vi gennem LA det tager halvanden time. Kørte så gennem noget af Mojave ørkenen med store bløde runde bjerge og 33 går C udenfor. Holdt ind og fik en is da vi var kommet på normal temperatur igen. Fortsatte nordpå gennem et prærielignende landskab med en masse kvæg. Drejede ud mod vest ved lost Hills og de var lost. Der var ikke en lille Tue i hele horisonten bortset fra langt mod vest hvor der var bjerge. Det var lidt mere frodigt og der kom grønne træer. Der var mandelplantager som var tæt på 10 km lange langs vejen, og igen en masse kvæg. I paso Robles krydsede vi 101og tog helt ned til kysten igen. Har i nat sovet på en DaysInn lige ud til vandet så vi har kunnet høre bølgerne slå ind. Nu er solen stået op og vi skal over at se på morgenmaden der jo ikke kan leve op til gårsdagens oplevelse. Senere forsætter vi til Hearst Castle og Monterey via Big Sur ( god ide at kigge på et kort).

California here we come

Hej igen
Vi startede i søndags på godt to ugers ferie i Californien. Vi fløj via Chicago til San Diego hvor vi ankom ved 23 tiden efter en noget turbulent tur over syd Grønland og NewFoundland. Den norske kaptajn sagde at til alt held var det sjældent at der var så meget dårlig luft..nå men det var godt at komme i seng 22 timer efter vi tog hjemmefra..
Mandag morgen gik vi en hurtig tur og hentede så vores bil. Vi slog et sving nordpå til la Jolla hvor vi gik tur på stranden og kiggede på de store Stillehavs bølger. Bagefter tog vi en tur gennem byen og var nede ved LaJolla Grove hvor vi så mange sæler både på land og i vandet, der var også store pelikaner. Spiste hummer sandwich på hotel Valencia på balkonen med udsigt over bugten.og der var hummer i den sandwich. Gik tur igen i byen og kørte hjem til hotellet i San Diego. Et Marriott som er indrettet i en gammel bank- restaurationen ligger i den gamle ekspedition hvor de har bevaret en del
L at de gamle skilte. Så gik vi til vandet for at sejle over til Coronado men på vejen kom der en kr.aftig tåge så det næsten blev mørkt, bestemt ikke vejr til at tage nogen steder. Vi gik langs vandet ud til convention centret oG derfra op igennem gas light quarter hvor vi spise sushi og abehjerner. En halv avocado fyldt med krabbe og SPICY Tuna og så tempora stegt fremragende men meget lidt Japansk. Vi sov godt efter en lang dag.

Tirsdag tog vi ned og så Midway, et Hangarskibet der er indrettet som museum. Der er gamle veteraner som viser rundt, meget spændende, men nok mest en drengeting. Så checkede vi ud, havde en sen check ud kl 14.vi kørte via Mission Bay til La Jolla og endte på L'auberge i Delmar.et meget flot hotel hvor vi er blevet opgraderet så vi har havudsigt fra balkonen. Spiste lækker frokost med udsigt over Stillehavet og poolen. Gik en tur og fik en drink mens solen gik ned. Så dinner bliver i 1540 som hotellets restaurant hedder, deres menu kort ser meget spændende ud.

slut på turen

så nåede viValpareiso. Vinden løjede mere og mere af på vejen herop. Vi skulle forlade kahytten kl. 08:00 - der kommer nye gæster kl. 11. Og vi skulle forlade skibet kl. 09:00.
Der kørte busser i pendulfart fra skibet til terminalbygningen, hvor vi skulle finde og hente vores bagage. Det gik meget nemt. Og vores guide stod og ventede på os, så alt klappede. Vi havde arrangeret at vi på vejen til lufthavnen skulle besøge en vingård og have frokost et sted.

Mario- vores guide, som var rødhåret (han har norske og danske aner) og Claudia - vores chauffør gav os en fin rundtur i Valpareiso og Vina del Mar. Han tilbød os en tur med en af de tilbageværende funiculærer, som stadig er i brug og fortalte at turen ville føles som et jordskælv - det var ikke meget galt. Den bragte os op til en udsigtsplatform, hvor vi kunne se, hvor stor containerhavnen er og hvor vi samtidig kunne tage afsked med skibet.

 

Der efter gik turen mod Casas del Bosque, hvor vi skulle have en rundvisning og det viste sig, at det også var her vi skulle spise frokost. Og begge dele var noget af en oplevelse. Det var en fantastisk flot vingård, anlagt i 1983 af italienske indvandrere, som 5 år efter høstede deres egen vin. De exporterer en del til Europa, men desværre ikke til Danmark. I kanten af vinmarkerne er der rosenbede. Forklaringen er, at roserne er meget sarte og hvis de ikke trives, så gør vinen heller ikke. Her stod roserne i roserne i fuldt flor.
 efter rundvisningen var der smagning af sauvignon blanc, chardonnais og pinot noir. Super vine alle tre. som I kan se, var det en alvorlig sag.

 Derefter fik vi serveret en meget lækker frokost i deres gårdhave med udsigt til vinmarkerne.

Det var en fin afslutning på en spændende og god ferie.

Undervejs kunne vi fejre, at det var lige præcis 50 år siden vi mødte hinanden første gang - det var nemlig i januar 1962. Det havde vi fortalt Walter - vores søde og gode tjener, som vi mødte sidste år. Og dagen efter, da vi kom og skulle spise og havde bestilt dessert, så undrede vi os godt nok lidt over, at han var så længe om at komme med den. Vi fik den is, vi havde bestilt, og straks efter kom han med en ekstra tallerken, som var blevet dekoreret til lejligheden. Vi blev helt rørte - og han fik gode drikkepenge inden vi rejste.

de sidste dage

undervejs til Puerto Chacabuco var der en af dagene the-galla i stedet for den daglige five-o'-clock-tea. De kokke er nogle rene kunstnere, de kan skære en vandmelon ud så den ligner en stor blomst, og de kan skære en stor flot buket af gulerødder, peberfrugter mv. se bare her




og så var der selvfølgelig en overflod af små lækre sandvich og kager og andre flotte opsatse.

I Puerto Chacabuco havde vi meldt os til en tur, som hed Patagonia Nature in depth. Det var en fantastisk gåtur på ca. 2½ time i en fantastisk nationalpark, hvor der var et rigt dyre og planteliv. Turens højdepunkt var vandfaldet, som de kalder 'den gamle mands skæg'  beklager - billedet ligger på siden og jeg kan ikke finde ud af at vende det, så I på lægge hovedet lidt ned på ventre skulder. Det var meget flot, meget larmende og vådt. Inden vi tor tilbage til skibet blev vi budt på lokalt grilmad - et par lam blev serveret i hvad vi vil kalde meget tilfældige udskæringer - men det smagte godt og de udskænkede masser af lokal vin og der var optræden - meget folkloristisk.

Byen her og den næste - Puerto Montt er grundlagt af tyske immigranter og det ses tydeligt i gadebilledet. Mange af husene er i tydelig tysk stil. - interessant.
Her havde vi meldt os til en tur til Vulkanen Osomo, det var meget interessant og vi kom betydeligt højere op, end vi havde forestillet os - der var hårnålesving for alle pengene



og vi må sige, at chaufføren forstod at parkere sin bus

og så gik vi rundt i lava - det var flot og udsigten var lige ved at tage vejret fra os

herfra kørte vi til en anden nationalpark og så flere vandfald. Fantastisk flot og sikke en energi der er sådan et sted og farverne - det er helt ubeskriveligt klart og blåt, og grønt og turkis og...
Turen sluttede i Puervo Varas, som er Chiles svar på Hornbæk eller noget i den retning. En fin lille by ved kysten - en ren turistfælde med masser af souvenirboder og kasinoer.

Så er der kun en sødag tilbage før vi lander i Valpareiso. så nu er det 'hjem' og tænke på at pakke kufferterne, som skal stilles udenfor kahytsdøren senest kl. 22 i morgen aften. Vi har fået udleveret mærkesedler alt efter hvad man skal, når man forlader skibet.

dage til søs fra Pisco

Lige siden afsejlingen fra Pisco har vi været i dårligt selskab for så vidt angår blæst og bølgegang. Det har forsinket turen lidt, så der er blevet byttet om på vores to sidste destinationer, således at vi sejler inde i skærgården og dermed er i smult vande. På den måde bliver opholdet de to steder kunlige til udflugterne, men det er jo ikke noget vi kan gøre ved.

Vi har klaret os fint – Kirsten havde en af dagene på langs men mere med et maveonde med kolik end søsyge og det forsvandt lige så pludseligt som det kom.

Desværre er vejret skiftet igen så lige n er der tåge og regn, men de lover godt vejr i morgen.

Vi er ved at løbe ud for satelit minutter til nettet, så I må ikke påregne at der kommer mere på bloggen førend vi er hjemme igen.

Coquimbo

Så har vi været i Coquimbo – turens korteste stop – kun en formiddag, men nok til at vi kom rundt i byen og nabobyen La Serena, der er en af de klassiske feriebyer i Chile, selve havnen er coquimbo, med en masse fiske industri.

Ved indsejlingen så vi store grupper af delfiner –mere end 40 som var helt uforstyrede af vores ankomst. En søløve dukkede op lidt senere.

Selve byerne er der ikke meget at fortælle om – de virker typisk sydspanske.

Turen fra Lima og herned var præget af store dønninger, som blev større i forbindelse med det blæste op, så vi gyngede godt op og ned til alle sider, men undgik søsyge og sov også godt.

Nu er vi igen på vej sydover mod puerto Mont, vi er knap 100 sømil fra kysten og dønningerne er de samme, og det bliver de ved med hele dagen i morgen- men vi klarer det fint med et plaster.

Vi spist sammen med et par ældre amerikanske damer forleden – da vi andre fløj Nazca linier var de på sand buggy tur i ørkenen og stod på sandboard – godt klaret af et par på den anden side af 70.

Nazca linier fra oven

I går lagde vi til Pisco og fik en flyvetur i en maskine med plads til 12, enkeltsæder i vher side, gamle stålsæder fra et militært fly. Sore vinduer fin udsigt. Nogle af linierne var svære at se indtil man pludselig fangede dem. Det var meget om at gøre at der ikke var forskel på venstre og højre side - så vi fløj først med ve side ned og så en drej og tilbage med hø side nedad så man kunne se direkte lodret ned - og så var dernogle lufthuller - men absolut en flot tur.

her er vores flyver

Vi så søløve i havnen, mængder af pelikaner og rovfugle.

Kl 20 satte vi sejl igen og er de to næste dage på vandet - herlig afslapning.

Lima to dage

Så er vi i Lima. Vejret er uændret meget flot, lige bortset fra i eftermiddags hvor tågen pludselig væltede ind som røg fra stillehavet og det blev koldt, men nu til aften klarer det op.
I går var vi på bytur - så Plaza de Armas, katedralen og San Fransisco Klosteret. Var også inde og se et hus fra en af de spanske besættere - flot og smagfuld indrrettet i 70 værelser og der er nu 16. generation som bor der. Gik hele formiddagen - spiste en hurtig frokost i Miraflores og fandt Huaca Pucllana - en 1500 år gammel pyramide midt i byen.
Vi besøgte den i dag igen og fik en rundtur - meget spændende. Bagefter spiste vi på hotellet af samme navn - de har de sidste fire år fået diplom fra Winespectator for et vinkort med mere end 500 vine. mest skægt var det at sidde og kigge på de gamle muddersten.

I går aftes fik vi endnu engang særbehandling på Polo - den ene af de to special restauranter på skibet, takket været vores gamle tjener fra sidste tur kender de os nu alle sammen- så der er ingen ende på hvad de vil lave.

I aften kl 23 starter vi på den sydgående arm af turen næste stop er i morgen ved Pisco hvor vi ser Nasca linierne.

NOK

Arequipa

I går den 25. jan var vi i Arequipa, det var en meget lang transport i bus -120 km gennem ørken og bjerge. Det gik over stok og sten men de kørte godt.
Desværre blev der ikke så meget tis i selve byen for vi skulle være tilbage
på skibet kl 15.30 da vi skulle afsejle. Men vi så det store nonne kloster og plaza Armas og fik frokost på Chicha i byen - igen lokal mad med et tvist.
Idag har vi været på havet og er lige nu ved at lægge til i Lima hvor vi skal være i to dage.

Det der med bbilleder kommer til at vente til vi er hjemme så bliver det til gengæld godt.

På Stillehavet med Insignia

To første dage på Stillehavet.

Her ligger Insinia ved kajen og venter på os.

Vi forlod Valraiso kl 8 om aftenen søndag den 22. På vejen fra Santiago fik vi en fin tur gennem Cassablanca dalen, et område som bruges meget til vin men også andre afgrøder – stort set alt. Klimaet er middelhavs klima i den centrale region. Både Vina del Mar og Valpraiso er typiske ferie byer, men samtidig den største ind og udskibningshavn, hvilket det var svært at forestille sig – vi kunne ikke tælle mere end 6 containerkraner.

Vi så også nogle af de mere boeheme agtige kvarterer – der er meget slum – hjemme ville det blive renoveret og solgt til uhyggelige priser. Da stort set al bebyggelse ligger op ad bakkerne har de alle udsigt over bugten. Så bl a Nerudas hus (nobelpris i 1971).

Indskibningen gik meget let; vi kom lige efter rush tiden så der var ingen køer eller ventetid. Ombord fik lidt frokost og pakkede ud, fik ordnet nogle praktiske ting med reservationer og spiste turens først hummer i Polo om aftenen – med den samme tjener Walter, som også serverede for os på vores første aften på turen sidste år. Stor gensyns glæde også med to andre og efterhånden er der dukket en del op som var med sidste år også blandt de andre passagerer er der et par der var med sidste gang.

Vejret er fantastisk omkring 25-32 grader

Der er en meget svag brise, vandet er stille så det er som at sejle i et badekar, men der er store dønninger, som kun gør det lidt sjovt at sejle. Vi glider gennem vandet med 14 knob, stille nok til at man bare registrerer en svag summen fra maskinen.

Servicen er som sidst i top, alt fungerer, eller bliver rettet umiddelbart. Maden fantastisk og gode vine USA og Chile især. Vi har fundet stille steder hvor vi har kunnet sidde ude i skygge – solen brænder simpelthen for meget til os. Vores balkon er fin mod vest på turen op, mod øst(mod land) på turen ned. Vi så en hval i morges relativ tæt på skibet. En enkelt fregatfugl har fulgt os i det sidste døgn, men pelikanerne blev i Valparaiso.

I morgen skal vi tidligt op, vi ankommer til Arequipa. Her er der mange der tager turen til Machu Picchu fra så der bliver stille på skibet de næste tre dage.

Machu Picchu

Blev hentet kl 8 af vores lokale guide og chauffør som kørte os til toget. På grund af regntid afgår toget ikke fra Cusco men fra Valle Sagrada. Fin biltur gennem landbrugsland - alt er med håndkraft. I dalen er de specielt kendt for at dyrke majs - der fndes 35 forskelllige sorter.
På stationen blev vi fint modtaget og fik anvist vore pladser i Hiram Bingham Toget (drives af Orient expressen) og fik på udturen brunch i form af tre retters menu. Der er to spisevogne og to bar vogne hvoraf den sidste har åben platform bagerst. Det var et fint sted at stå og kigge Urubamba floden. Toget er bestemt ikke et ekspretog - godt tre timer om at køre 57 km, men skinnerne er yderst skæve og ujævne så det gynger noget selv ved den lave fart.
Efter ankomst til Machu Picchu by bliver man transporteret op til indgangen i busser det tager 25 min af en ujævn grusvej med 18 hårnålesving. Ved indgagen viser man billet og pas.

Selve Machu Picchu er næsten ubeskivelig - en wow oplevelse. Placeringen oppe på bjergryggen med store bjerge udenom, størrelsen og de mange meget velbevarede terasser og bygninger gør at man bliver helt mundlam. Vi var 8 personer  til en guide - turen tog godt tre timer og var pænt strabaserende det er næsten udelukkende trapper uden gelænder, ujævne og smalle. Veronica som vores guide hed var meget fin til at fortælle og forklare. Vejret var solskin med enkelte dryp hvilket gjorde sit til at oplevelsen blev så stor. Vi mødte vilde lamaer som bare kom brasende ned af stien og så vilde chincillaer, vi så også en kolibri. NO tog turen op omkring vagtstuen for at få et billede ligesom de officielle, det var lidt drøjt - men så gjorde det godt at komme ned og få te og kolde drikke. Fem minutter efter vi havde sat os styrtede det ned - flot planlægning.

Rædselsfuldt mange souvenir sælgere omkring stationen.

Toget ventede og i skumringen fik vi en fire retters menu. I buldermørke nkom vi til Valle Sagrada og blev samlet op igen og kørt til hotellet. Benene er lidt ømme.

På hotellet mødte vi lige Jose som hjalp den første aften, og han kom over og tog pænt afsked med Kirsten - lidt rørende.

Der er ingen billeder - computeren vil ikke læse memorykortene.

I morgen er en flyve dag - vi bliver hentet 7.15 og er fremme i Santiago igen ved 19 tiden, der er to timers tidsforskel fra Peru til Chile. Dagen efter går turen til Insignia.

Cusco Peru

Vi startede tidligt kl 6 fra hotellet. Santiago lufthavn er nok det værst tænkelige, med enorme køer og folk der snyder sig ind foran uden at nogen siger noget. Men vi kom da til Lima til tiden efter 3.5 timers flyvetur. Stor overraskelse da Magi stod med et skilt "JENSEN" og se så gik vi bare gennem det ene kontrolsystem efter det andet med hende foran - det var vores første møde med LIMA tours - flot.
Turen videre til Cusco var et andet mareridt af hvordan man ikke skal pakke folk i en flyvemaskine. Det blev 30 min forsinkelse, der var ret overskyet men ind imellem nogle fantastiske view ned over Andes. Vi cirklede yderligere en halv time og så kom der en ret fantastisk indflyvning i let dis gennem dalen og byen, og pludselig var vi på jorden.
Udenfor ventede næste hjælper Oscar og chaufføren. Fin fyr der forklarede og forklarede også om højdesyge, som han mente man kunne tale sig fra eller lade være med at tænke på, men mange gode råd. På hotellet stod Jose og ventede bad bare om pas og kreditkort - ja så kan alle jo være med - og så var checket ind. I melemtiden gennemgik Oscar programmet - tænk hvis Protours i Chile havde gjort det samme. En halv time efter han kørte kom der så en besked om at vi ville blve afhentet idag kl 9, det havde vi lige snakket meget om. Og så blev vi beværtet med coca te - det smager udmærket menman skal måske have vænnet sig lidt til effekten, desuden anbefalede alle at vi lige tog et hvil. Så det gjorde vi. Jeg mærkede ikke rigtigt noget, men Kirsten led virkeligt, endda i sådan en grad at jeg overvejede at komme ned fra de 3.338m - men hvordan gør man lige. Så jeg gik over til Jose og sagde jeg have brug for et godt råd - og inden jeg havde set mig om var der nu sat ilt tilførsel til rummet så man når op på en iltmængde der svarer til 1 km højde, samtidig blev der bestilt kyllinge konsomè til rummet og han gik på apoteket og købte azetzolamid, og så gik det et par timer og det gik lidt bedre, så meget at jeg gik over og spiste. Natten gik nogenlunde for Kirsten og til morgen så hun lidt klattet ud men ikke mere end hun ville med på turen.

Idag den 19 blev vi så hentet kl 9 af Margareta. Hun var vores guide i fem timer hvor vi så på de to store INCA ruiner der ligger lige udenfor byen - meget spændende og med gode forklaringer, bl a til at de mumificerede folk i siddende stilling (fosterstilling oprejst) andre forklaringer om shamaner og hekse doktorer der kunne vende fostre ved at ryste kvinden i et tæppe. Bygninger som disse står stadig næsten helt uberørte af store jordskælv, men de er godt ødelagte af spanierne. Cusco er hovedstaden i inka riget og der er mange huse der står på deres fundamenter som er let genkendelige på den fantastikse tilpasning af stenen uden mørtel. Vi var også i katedralen og på et andet kloster, som nu er åbnet for offentligheden. Spanierne gjorde ellers alt hvad de kunne ved at gipse væggene og overmale dem men ved jordskælvet for tre år siden faldt det af og man opdagede det hele var gamle inka templer. BAgefter var vi på inka museum og vi nåede også at besøge en lille familie som producerer alpaca uld.

Til alt held gik det fint med Kirsten hun er næsten tilbage på normalen - men man skal ikke prøve at tage trappen i to spring eller løbe, men går man roligt er der ingen problemer.

Når jeg sagde et andet kloster er det fordi vi bor på et gammelt kloster. Det er ret flot restaureret og morgen og aften er der gregoriansk korsang i højtalerne i patioerne. Munkecellerne er ikke store, men det er serviceniveauet til gengæld.

Og så nåede vi lige frokost på Chachi- en oplevelse- en af de bedste restauranter i Sydamerika. Vi fik alpaca beef og tatar, fire slags fisk med forskellig krydderi og tilbehør efter Andes tradition, og en slags sammenkogt ret med gris, lam og kylling med bønner og søde kartofler også Andes tradition.
Vi fik oså chachi juice som er en mørk lilla drik kogt på lilla majs der vokser naturligt i dalen sammen med kanel citron og annanas - smager rigtig godt - senere kan i se et billede af en maler fra Cusco som malede den sidste nadver og her er der sådan drik på bordet ligesom de får stegt marsvin - qui - guineapig.

I morgen går turen til Macchu Pichu så der er afgang kl 7.40.- mere følger.

Billederne kommer rigtigt ind når vi er hjemme igen

Santiago dage

Ankom i strålende sol og 30 grader, og sådan har vejret været hele tiden. Bor på superhotel med stort værelse og meget fin service. Super god mad - jeg blev gode venner med kokken med det samme og fik lov til at lave maden selv - næsten.
Vi har været på halvdagstur rundt i byen med egen guide og har travet 4 timer den ene dag og 6 timer den anden. Kørt med Metroen som fungerrer fint. Slappet af ved poolen. Kort sagt herlig ferie.
Lige nu er kufferterne pakket igen nogle til opbevaring andre med på turen til Cusco og Machu Pichu - vi bliver hentet kl 6 i morgen tidlig.

Ups har lige fået et strømproblem som skal klares inden der kan komme flere billeder - det bliver om et par dage.

San cristobal tower Santiago

Vi er fremme på hotellet 11700 km fra Paris. Turen var lang men uden problemer. Har fået noget god grillmad og sidder ved poolen i 30 graders varme med en let brise i ryggen.vi bor centralt i Prudentia kvarteret og hotellet er bestemt i top.

lufthavnen

så er vi i loungen med boardingpas og klar til at tage afsted. Helt gnidningsløst - så det lover godt for resten af turen
Nu skal I ikke tro at der kommer sådanne besked løbende - indholdsværdien skulle gerne stige - men det med Ipaden det duede ikke - så nu er der også en gammeldags bærbar i tasken.
NOK

slutningen på vores sidste tur

vores tur sidste år (2011) sluttede i marts i Beijing, hvor vi bl.a. var på Muren i bidende kulde. Vores tur i år skulle gerne starte med sommer og sol i Santiago de Chile.

første aften med en blog

Ups, det viser sig så at der lige er en hurdle med en Ipad som skal overvindes - hvordan får man de billeder ind så de kan gennemses på bloggen. Man kan selvfølgelig tage nogle billeder med Ipad'en og bruge dem men hvordan finder man dem lige? Nå der må vi så lige have en expert på banen i morgen.

billede

Her er vi i Skiveren

Første gang

Nu prøver vi om det virker...