torsdag den 19. januar 2012

Cusco Peru

Vi startede tidligt kl 6 fra hotellet. Santiago lufthavn er nok det værst tænkelige, med enorme køer og folk der snyder sig ind foran uden at nogen siger noget. Men vi kom da til Lima til tiden efter 3.5 timers flyvetur. Stor overraskelse da Magi stod med et skilt "JENSEN" og se så gik vi bare gennem det ene kontrolsystem efter det andet med hende foran - det var vores første møde med LIMA tours - flot.
Turen videre til Cusco var et andet mareridt af hvordan man ikke skal pakke folk i en flyvemaskine. Det blev 30 min forsinkelse, der var ret overskyet men ind imellem nogle fantastiske view ned over Andes. Vi cirklede yderligere en halv time og så kom der en ret fantastisk indflyvning i let dis gennem dalen og byen, og pludselig var vi på jorden.
Udenfor ventede næste hjælper Oscar og chaufføren. Fin fyr der forklarede og forklarede også om højdesyge, som han mente man kunne tale sig fra eller lade være med at tænke på, men mange gode råd. På hotellet stod Jose og ventede bad bare om pas og kreditkort - ja så kan alle jo være med - og så var checket ind. I melemtiden gennemgik Oscar programmet - tænk hvis Protours i Chile havde gjort det samme. En halv time efter han kørte kom der så en besked om at vi ville blve afhentet idag kl 9, det havde vi lige snakket meget om. Og så blev vi beværtet med coca te - det smager udmærket menman skal måske have vænnet sig lidt til effekten, desuden anbefalede alle at vi lige tog et hvil. Så det gjorde vi. Jeg mærkede ikke rigtigt noget, men Kirsten led virkeligt, endda i sådan en grad at jeg overvejede at komme ned fra de 3.338m - men hvordan gør man lige. Så jeg gik over til Jose og sagde jeg have brug for et godt råd - og inden jeg havde set mig om var der nu sat ilt tilførsel til rummet så man når op på en iltmængde der svarer til 1 km højde, samtidig blev der bestilt kyllinge konsomè til rummet og han gik på apoteket og købte azetzolamid, og så gik det et par timer og det gik lidt bedre, så meget at jeg gik over og spiste. Natten gik nogenlunde for Kirsten og til morgen så hun lidt klattet ud men ikke mere end hun ville med på turen.

Idag den 19 blev vi så hentet kl 9 af Margareta. Hun var vores guide i fem timer hvor vi så på de to store INCA ruiner der ligger lige udenfor byen - meget spændende og med gode forklaringer, bl a til at de mumificerede folk i siddende stilling (fosterstilling oprejst) andre forklaringer om shamaner og hekse doktorer der kunne vende fostre ved at ryste kvinden i et tæppe. Bygninger som disse står stadig næsten helt uberørte af store jordskælv, men de er godt ødelagte af spanierne. Cusco er hovedstaden i inka riget og der er mange huse der står på deres fundamenter som er let genkendelige på den fantastikse tilpasning af stenen uden mørtel. Vi var også i katedralen og på et andet kloster, som nu er åbnet for offentligheden. Spanierne gjorde ellers alt hvad de kunne ved at gipse væggene og overmale dem men ved jordskælvet for tre år siden faldt det af og man opdagede det hele var gamle inka templer. BAgefter var vi på inka museum og vi nåede også at besøge en lille familie som producerer alpaca uld.

Til alt held gik det fint med Kirsten hun er næsten tilbage på normalen - men man skal ikke prøve at tage trappen i to spring eller løbe, men går man roligt er der ingen problemer.

Når jeg sagde et andet kloster er det fordi vi bor på et gammelt kloster. Det er ret flot restaureret og morgen og aften er der gregoriansk korsang i højtalerne i patioerne. Munkecellerne er ikke store, men det er serviceniveauet til gengæld.

Og så nåede vi lige frokost på Chachi- en oplevelse- en af de bedste restauranter i Sydamerika. Vi fik alpaca beef og tatar, fire slags fisk med forskellig krydderi og tilbehør efter Andes tradition, og en slags sammenkogt ret med gris, lam og kylling med bønner og søde kartofler også Andes tradition.
Vi fik oså chachi juice som er en mørk lilla drik kogt på lilla majs der vokser naturligt i dalen sammen med kanel citron og annanas - smager rigtig godt - senere kan i se et billede af en maler fra Cusco som malede den sidste nadver og her er der sådan drik på bordet ligesom de får stegt marsvin - qui - guineapig.


I morgen går turen til Macchu Pichu så der er afgang kl 7.40.- mere følger.

Billederne kommer rigtigt ind når vi er hjemme igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar